Det er desværre ikke unikt at børn efter en lang coronanedlukning oplever utryghed og uro. Flere og flere kæmper direkte med angst og fobi. Jeg har skabt en serie af Chakra børnemeditationer der guider til ro, afspænding og eventyr i børnehøjde.
Børnemeditationer der skaber tryghed, tillid og udvikling på ny.
Hvert chakra siges at have en forbindelse til følelsesmæssige udvikling. Derfor er disse chakra børnemeditationer skabt til at understøtte disse og har hvert et unikt fokus, en unik fortælling og en unik drømmerejse – “Eventyret i dig”.
Chakra børnemeditationerne “Eventyret i dig” er alle med guidet afspænding og eventyr der inviterer til øget kropsbevidsthed og indre styrke.
Forbindelsen til naturens elementer, familien, farver, de naturlige superkræfter vi alle besidder (Som immunforsvaret) og eventyrlige skabninger tager form, fra og i barnet selv i disse børnemeditationer.
Serien inkluderer “Din indre superhelt”, “Dit indre ocean”, “Din indre drage”, “Din indre hjertefugl”, “Din indre Sang”, “Din indre blomst” og “Dit indre livets træ”
Hos os har de gjort en verden til forskel
Min inspiration kommer fra et behov jeg så i min søn efter corona nedlukningen i 2020. Min søn havde skolestart i Marts og gik fra trygge og kærlige omgivelser i børnehaven til skolestart, der i forvejen var “lidt for spændende og nyt” for ham. Førskolen var en stor omvæltning, og en periode med hyppig næseblod, søvnbesvær og flere andre stress og angst symptomer var igang. Inden han nåede at føle sig tryg i det nye, kom nedlukningen. En nedlukning der der i første omgang sendte os på “ferie” i mine forældres sommerhus, hvor der dog skulle arbejdes samtidigt. Som selvstændig var det en stor udfordring, som på mange måder heller ikke er unik fra andres oplevelser.
Da skolen igen startede op var det ingen succes. En idrætshal med borde, hvor de skulle blive på deres plads, ikke røre ved andre og konstant skulle “bades i sprit” for at desinficere. Min søn fik det herefter, ganske naturligt, meget skidt. En hverdag i den dejlige børnehave var pludselig meget anderledes, utryg og uden den omsorg han var vandt til.
Herefter indførte jeg lyd meditation ved sengetid. Efter de normale rutiner omkring sengetid, gav jeg en lyd meditation med blandt andet mine klang og syngeskåle. Det havde en stor effekt men han savnede og higede efter mere guidens. Den guidens jeg i flere år har udviklet imens jeg har undervist i børneyoga. Mine yogier higede altid efter afspændingen. Den guidede afspænding der trænede dem til de svære aftener med tankemylder, uro i kroppen og en stor todo liste til dagen efter.
Herefter tog det fart. Min søn var igen en glad dreng, nysgerrig på at lære og sengetid var ikke længere “en kamp” men derimod en tid, både han og jeg glædede os til.
Disse meditationer er nu indspillet, så han hver aften kan vælge lige den han har allermest lyst til. Nye er kommet til og nu har jeg skabt en hel serie af chakra børnemeditationer som du, eller rettere i, også kan få glæde af.
Nyd dem sammen med dit barn eller nyd dem når du selv skal i seng. Så kan du også, med stor fordel, ikke blot opleve børnemeditationerne og deres gavn og virkning, men også styrke børnemeditationernes virkning ved at samtale med dit barn omkring deres “Eventyret i dig”, hvor det bragte dem hen og hvad de oplevede videre i deres drøm og eventyr. Det er dog ikke sikkert det bliver husket. Mange oplever at de falder i søvn inden eventyret starter, men fortvivl ikke. Lad barnet lytte den igen eller fortsæt til næste chakra. Vælger i at fortsætte til næste børnemeditation skal i dog være opmærksomme på at der “bygges på ” undervejs og der vil komme referencer fra tidligere chakra børnemeditationer. Her vil det især være en fordel at du kan fortælle og sætte billeder på dit “Eventyret i dig”.
Du skal blot logge ind her på siden, via nedenstående link, knappen eller menuen i toppen af siden.
https://www.føgi.dk/chakra-meditationer-for-boern-og-deres-voksne-eventyrere/
Deling af filerne til tredje part er naturligvis brud på copyright.
Giv dem gerne mine kontaktinformationer så jeg kan sende en gratis børnemeditation 🙂 Som ved alt andet er dit køb personligt og bindende.
1 børnemeditation der skaber og styrker den indre superhelt
Denne er den første af børnemeditationerne i serien “Eventyret i dig” og er skabt til at støtte og styrke rodchakraet.
I denne tid, oplever flere og flere utryghed og uro ved sociale sammenkomster, indkøb, skolegang m.v. Mange har været “indespæret” og ikke alle har klaret nedlukningen lige godt. Derfor er denne børnemeditation til dig, helt gratis. Børnemeditationen starter med en guidet afspænding og herefter toner eventyret og den indre superhelt frem. I baggrunden har jeg indspillet beroligende og eventyrlige lyde der understøtter fortællingen og det indre eventyr. Børnemeditationen har fokus på at styrke tilliden til egen krop og styrke.
Chakra børnemeditationen inviterer til øget kropsbevidsthed gennem kropsscanning og en eventyrlig indre drømmerejse.
Et eventyr i kroppen – “Eventyret i dig”